23948sdkhjf

Resultat: Kædeselskab deler igen ud af millionoverskud efter omsætningsfest

Til gengæld faldt overskuddet fra rekordniveauet i 2015.

Med lidt over 4 millioner er overskuddet i nyt 2016-regnskab ikke så godt som forrige år for In2house, der er kædeselskabet bag møbelkæderne Møblér og Danbo.

Men det er stadig et af de bedste år nogensinde.

- Det er yderst tilfredsstillende i et meget konkurrencepræget marked, siger In2house-direktør Thomas Hagerup om resultatet.

Han kalder overskuddet for et bevis de selvstændigt ejede møbelbutikker i kæderne. Et bevis for, at man i den del af forhandlerspektret kan lave gode resultater og at selvstændige butikker i kædesamarbejde står stærkt.

Nu kan medlemsbutikkerne se frem til at skulle dele 2 millioner, som kommer til udbetaling.

Det vil styrke medlemsbutikkernes soliditet, påpeger han. Og uden at det svækker kædeselskabet, som har en ganske solid egenkapital.

Når 2016 ikke nåede indtjeningsniveauet for 2015, var der især 2 ting på spil, nævner han.

- Vi har brugt flere penge på markedsføring, og det reducerer overskuddet på kort sigt, men det har medvirket til, at omsætningen stiger. Både i In2house og i butikkerne.

Derudover har selskabet nedskrevet et fejlslagent IT-projekt, som har kostet nogle hundredetusinde kroner.

Omsætningen steg med over 5 procent i 2016.

In2house A.M.B.A. (koncernresultat)
mio. kr. 2016 2015
Nettoomsætning 327 310,7
Resultat af primær drift 4,5 5,5
Resultat før skat 4,3 5,2
Årets resultat 4,2 5,0
Balancesum 50 51,3
Egenkapital 24,7 27,8
Vareforbrug -313,4 -296,6
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109